Langs Gudenåen har pramdragernes fodspor slidt en sti fra Randers til Silkeborg.

I mange hundrede år var Gudenåen den vigtigste transportvej fra Randers til det indre Jylland. Transporten foregik med fladbundede pramme, såkaldte kåge.

Mod strømmen på vejen ind i Jylland blev kågene trukket af lejemænd eller heste, der gik ved bredden. Med strømmen hjalp vandet og vinden transporten af sted. For at styre kågen og give ekstra fart brugte pramkarlene lange stager.

Brugen af pramme voksede kraftigt midt i 1800-tallet. Men i slutningen af århundredet blev Gudenåens kåge overhalet af jernbanens udbredelse.

---

Pramdragerstien, også kaldet Trækstien, blev trådt helt til-bage i 1400-tallet, da pram-farten på Gudenå mellem Randers og det nuværende Bjerringbro tog sin begyndelse.

Sejladsen fik stor økonomisk betydning for egnen. Det blev nemlig muligt at transportere tunge varer som mursten, kalk og tørv ud til kysten. Over lange strækninger, især opstrøms, måtte prammene trækkes af heste eller pram-dragere, som derfor trådte en sti langs åen.
Det var et enormt slid at være pramdrager, og det blev da også anset for at være det mest usle arbejde, en mand kunne have. Eventyret stilnede noget af, da jernbanen kom til Silkeborg i 1871, men stoppede ført helt, da Tangeværkets dæmning satte en “prop” i åen. Dæmningen blev indviet i 1920.
I dag kan pramdragerstien følges fra Resenbro ved Silkeborg til Randers. Den sidste pram eller kåg ligger ved Elmuseet.

Læs mere på Silkeborg Kommunes hjemmeside