Helgenæs

Published by Jesper Elfving on 06/07/202006/07/2020

Kender I det, at man ret ofte ender med at løbe de samme ture igen og igen? Men gør I noget ved det?
Ofte starter man ud hjemmefra, kan måske twiste den med at løbe i en anden retning – men alt for ofte er de første og sidste kilometre de samme dag ud og dag ind.
Jeg er selv faldet i den fælde utallige gange – og prøver med forskellige tiltag for at komme fri af fælden.

Jeg løber med forskellige løbeklubber/fællesskaber og kommer derfor med på deres ture, men ofte er der en del sammenfald med de ture, jeg selv løber også.
Jeg tager cykel/bil ud i nærområdet og starter ud derfra. Så slipper jeg da i det mindste for, at det første stykke bliver det samme som tidligere.

Nyeste tiltag er hjælp fra App’s på telefonen : Jeg har senest brugt ViewRanger & Outdooractive (der findes et hav af alternativer og hjemmesider der tilbyder det samme).
Her har brugerne mulighed for at gå/løbe/cykel/vandre/etc en tur og efterfølgende lægge rutekort, billeder og beskrivelse op. Så kan andre brugere finde dem enten ved at søge eller kigge på kortet. Jeg har med held brugt begge Apps i forbindelse med ferie i Østrig & Italien og fundet en del spændende løbeture i nærheden af vores feriesteder.

Vi havde derhjemme talt om en tur på Helgenæs/Sletterhage og jeg gik derfor på jagt efter en tilpas rute i det område.
På ViewRanger fandt jeg en rute på 26 km, der gik Helgenæs rundt og kom forbi både det højeste punkt ( Ellemandsbjerg) og Tyskertårnet.
Jeg fik downloaded .gpx filen til min telefon og mit ur, inviterede min kone og en god løbekammerat med på tur – så var det ellers afsted søndag morgen.
Desværre havde den danske sommer lige besluttet sig for at holde pause den dag, så det var med kraftig blæst og godt med nedbør stort set hele dagen. Men nu havde vi en aftale og så var det ellers bare afsted uanset vejret (endnu en af de fordele der er ved at lave løbeaftaler).

Vi parkerede bilen der hvor halvøen er smallest og startede ellers ud mod syd i stiv modvind og øsende regnvejr. Sporet var nemt og fulgte kystenlinien, dog måtte vi et par enkelte gange lige korrigere, da vi endte i et par vildspor/hybenbuske. Til dette brugte vi telefonen, da den gav os mulighed for at zoome ind på kortet, hvor uret kun giver med en lille sort streg og en pil i den retning sporet går.

Vi kom ned på stranden og underlaget gav mig straks deja-vu til Solstice63 masser af løse sten og bælter af tang. Men kun ganske kort, så skiftede det igen til græsstier, en smule asfalt osv – denne hyppige skiften mellem diverse underlag var meget kendetegnende for dagens tur. Det var rigtig fedt og gjorde, at der ikke kom nogle lange “kedelige” stræk.

Turen op på Helgenæs’ højeste punkt Ellemandsbjerg gav os desværre ikke mulighed for at se andet end grå skyer og tåge istedet for Tunø & Samsø. Herfter havde vi lidt udfordringer med at finde det spor, som .gpx filen angav – heldigvis blev vi igen reddet af det større kort på telefonen og snart var vi igen på vej mod sydøst og ud til kysten igen.

Sydkysten bød på udfordrende stier, stikkende tjørnebuske og stejle skrænter ned mod det frådende hav. Stier og skrænter, jeg gerne besøger igen en dag, hvor solen skinner og udsigten byder sig til.
Vi fulgte de smalle stier op mod Tyskertårnet, en gammel tysk radarstation, også her måtte vi have de gode udsigter til gode.

Igen ned på stranden og lige ud og runde Sletterhage Fyr hvor det blæste en halv pelikan. Så fulgte et langt stykke på asfalt hvor der heldigvis var mulighed for at kantløbe i et smalt grusstykke. Vi løb nu næsten stik nord og selvom jeg normalt ikke er vild med asfalt under en trail løbetur, glemte jeg det helt, da vi løb i utrolige smukke omgivelser.

Igen skiftende underlaget snart og via et par grusveje endte vi igen nede ved kysten. Et par hegn måtte passeres og stranden bød igen på masser af sten og ekstremt stikkende tidsler inden vi i Kongsgårde igen kom på den asfaltvej, der førte tilbage mod vores bil.

Lige inden bilen slog vi lige et slag ned mod stranden for at få de sidste toppe med. Jeg havde valgt at tage turen i asfalt sko (Saucony Ride Iso), hvilket ikke havde givet mig problemet hidtil, men ned fra den sidste lille stejle top var underlaget drivvådt græs og den coctail i kombination med et par sko uden knopper, måtte det jo gå galt… heldigvis lander man forholdsvis blødt i græs 😉
Straks efter var vi retur ved bilen og mens vi skiftede til tørt tøj og fik en kop velfortjent kaffe, var vi alle enige om, at det havde været en fantastisk tur : skøn natur, lækkert og afvekslende underlag, udsigter der næsten var der – en tur vi helt sikkert bare må gøre om på en solskinsdag.