Morgentræning

Published by Jesper Elfving on

Morgenløb Nogle elsker det, langt de fleste hader det… men behøver de det?

jeg kan ikke bevæge mig udenfor en dør, inden jeg har fået morgenmad og kaffe…
jeg har ikke tid om morgenen…
jeg er fuldstændig død på den tid af dagen…
det er meget hårdere at træne om morgenen…
jeg gider ikke stille mit vækkeur så tidligt – og slet ikke i weekenderne…

Det er bare nogle af de ting jeg hører, når jeg foreslår morgentræning til andre. Jeg har selv brugt flere af dem for år tilbage.

jamen, hvis du ikke bryder dig om at løbe om morgenen, hvorfor gør du det så?” Det gør jeg fordi : Morgenløb har så mange flere fordele end ulemper, at det langt opvejer ubehaget ved et vækkeur, der larmer klokken alt-for-tidligt.

Jeg har lært mig selv med tiden (næsten) at elske det…. det har dog krævet både tilvænning og forberedelse..  

Tilvænning

  • Har man ikke tidligere løbet om morgenen, så start med nogle korte ture.
  • Vær ligeglad med, at det kun bliver hyggetempo i starten.
  • Til at begynde med, er det vigtigste ikke distance/tempo – det er, at du bruger turene til at vænne kroppen til at komme op tidligt, komme afsted uden morgenmad og generelt bare komme-igang-med-dagen.
  • Når du så har fundet din egen rytme (fx morgenløb hver tirs- og torsdag) kan du stille og roligt bygge mere distance og tempo på.
  • Husk dog altid at varme op eller alternativt at tøffe det første stykke, så du er ordentligt varm inden du sætter lidt mere tempo på.
  • Generelt er morgenløb for mig enten restitutionsløb eller vedligeholdelsesløb – det er ikke på den tid af dagen, at jeg løber intervaller eller øver teknik i skoven.
  • Det handler i ligeså stor grad om at få en god start på dagen.

Forberedelse

  • Beslut dig for, at i morgen tidligt der løber jeg – uanset hvad. Just do it.
  • Læg alle dine ting frem om aftenen inden du går i seng.
    På den måde skal du ikke bruge unødigt tid på at rode i tøjskabet om morgenen og når du har en aftale med dig selv og det fremlagte tøj, så er det lidt sværere at spring over når vækkeuret larmer.
  • Tjek vejrudsigten, så du har en idé om hvad der venter dig og du kan lægge det rigtige tøj frem.
  • Tænk lidt over distance og rute, så har du heller ikke de overvejelser om morgenen.
  • Tænk hellere for kort end for langt.
    Tænker man for langt, kan det måske virke uoverskueligt og ende ud med så-kan-det-også-være-lige-meget.
    Det virker mere overskueligt at have en kort rute klar og man kan altid lige lægge en lille sløjfe eller to på, når man er afsted.
  • Snup et glas vand og/eller et par bidder af et banan inden du smutter ud af døren.

Gør det i hverdagen

  • Jeg kommer op og igang med dagen.
  • Jeg får et godt energi-boost at køre videre på resten af dagen.
  • Jeg har klaret dagens motion, så det skal jeg ikke passe ind i en travl ulvetime senere på dagen.
  • Ingen praktiske gøremål kommer på tværs så tidligt på dagen.
  • Rent mentalt får jeg en god start på dagen og føler mig meget mere klar.
  • Jeg får motioneret imens børnene sover, så der går ikke noget tid fra dem.
  • Der er ikke så meget trafik, hvis man er nødt til at benytte de store indfaldsveje.
  • Det er en fryd at komme i naturen tidligt på dagen.
  • Der er et eller andet fascinerende over at opleve solopgangen.

Gør det i weekenderne.

  • Som børnefamilie har tingene en tendens til at samle sig i weekenderne og pludselig er der ingen huller hvor man lige kan putte en løbetur ind i.
  • Det er da en fed fornemmelse at sidde over morgenmaden klokken 8-9 stykker og vide, at man allerede har løbet sig en tur – og hele dagen stadig ligger stadig foran dig.

Gør det i ferierne

  • Edel og jeg har altid løbetøj med på ferie og løber de skønneste ture tidligt om morgenen.
  • Fordi du kommer afsted inden varmen sætter ind. Se mere om Løb i varmen.
  • Så kan du udforske nærområdet for spændende steder, som måske kan blive udflugtsmål for hele familien senere på dagen.
  • Du kan løbe til udflugtsmål, som resten af familien ikke gider bruge tid på.
  • Du kan opleve feriestederne vågne inden alle turisterne vælter ind.
  • Der er ikke noget som at løbe forbi et lille torv eller havn ved Middelhavet og opleve de lokale være igang med dagens gøremål.
  • Fordi du kommer afsted inden børnene vågner og kan stadig tilbringe et hel feriedag med dem.
  • Fedt, at du vedligeholder sommerformen en smule.
  • Selvom du løber tidligt, er der oftere varmere end herhjemme – så husk at medbringe væske på turen.

Ulemper – uanset hvor eller hvornår du morgentræner

  • Vækkeuret ringer alt alt for tidligt.
  • Må må lidt tidligere i seng for at få sin søvn.


0 Comments

Leave a Reply

Avatar placeholder

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial