Samsø Ultra 2014
Dagen startede ikke på den bedste måde, den Ultimate håndholdte drikkedunk, jeg skulle løbe med, havde jeg stillet klar med pulver og lidst guf i lommen, der skulle bare lige fyldes vand i inden start.
Da jeg kommer til startområdet og får fordelt mine poser i depotkasserne, opdager jeg, at jeg har glemt dunken hjemme (=nede hos Steen), efter at have råbt f.ck en hel den gange og højere og højere, går det hele op i stress og ærgelser over sådan en amatørfejl.
Palle har tilfældigvis Steen i røret og han lover, at han vil se om han kan nå at dreje ind omkring efter dunken, så kan jeg få den ved depotet ved 42,2 km. Ok, så er det jo sådan det må være og jeg tager istedet den Salomon softflaske, som jeg havde med som reserve. Det tager lige det værste tryk i stress-kedlen. Jeg smider for en sikkerheds skyld en af de små Salomon flasker i posen, der skal ud til samme depot, bare lige som en sikkerhed, hvis nu Steen ikke nåede hjem omkring. Men det var ikke eneste fejl den morgen, jeg tog chancen og tog et par helt nye strømper (i et mærke jeg ikke havde prøvet tidligere) på – og det kom jeg så til at fortryde senere.
Vi kom afsted og Thomas Kokholm lagde ud i et tempo, som skulle han kun løbe halvmarathon, jeg stressede og fulgte med og nåede at løbe forkert 2 gange inden for de første 400 m.
Jeg løb hele tiden og kiggede på min puls, der galopperede afsted og min overvejelser gik om jeg skulle gå med Thomas eller om jeg bare skulle lade ham smutte. Jeg valgte at gå med på spøgen og vi trak godt afsted ud over bakkerne ved Nordby, cirka 400 højdemeter på de første 21.1 der blev rundet på på 1:53. Herefter kom der er lidt fladere stykke og jeg forsøgte at koncentrere mig om at få pulsen ned og indlagde lidt gang for at tvinge den ned, men lod mig stresse af, at Thomas lå nogle hundrede meter i front, sammen med den førende på marathon distancen. Samtidig gjorde varmen, at så snart jeg satte i lunt/løb røg pulsen direkte op i rødt felt igen.
Mellem to depoter fik jeg trykke for hårdt på min Salomon flaske og “tutten” røg af og flasken blev tømt på jorden 🙁 Tempoet hold nogenlunde, dog med begyndede krampe i baglårene og marathon blev rundede i 3:59, cirka 300 m efter vinderen og cirka 5 min foran Thomas der lige måtte i skoven.
Ved depotet kom Steen med den flaske han havde hentet hjemme – en Tupperware flaske der stod på bordet 😉 nå men efter lidt øffen over det, fyldte jeg den og tog den med – jeg tog samtidig den lille Salomon flaske med som reserve, hvis nu Tupperware udgaven var for træls, kunne jeg smide den i et depot og så bruge de to Salomon flasker.
Jeg holdt tempoet med begyndte at indlægge gang på de stejleste af bakkerne og hold så god fart ind i mellem. Lige knapt halvvejs på ruten lavede jeg samme trick med den store Salomon flaske og fik trykke “tutten” af og tømt flasken – denne gang måtte jeg dog efter et par minutters søgen opgive at finde “tutten”. Fik i farten byttet rundt, så “tutten” fra den lille kom over på den store flaske og så måtte jeg jo hive Tupperware udgaven med hele vejen rundt.
Jeg mødte Thomas på vej tilbage fra Vestborg Fyr og kunne sjusse mig frem til et forspring på cirka 10 minutter. Tempoet blev derfor holdt dog stadig med gang for at holde krampe i baglårene væk. Samtidig begyndte jeg at kunne mærke effekten af de nye strømper : en vabel på højre trædepude. Der ikke andet for, end jævnligt at træde hårdt på den, så jeg kunne holde den i skak.
Næste mål var det store depot ved Ballen Havn, hvor jeg havde en pose med lidt godter liggende. Her var der masser af opbakning bla. af Helen Simonsen fra min lokale løbeklub (og tak for det Helen). Depotet ved 57,8 km forlod jeg efter 5:39 og nu var der “kun” et marathon hjem.
Hastigt videre og holdt en god fart de 10 km ud mod Besser Rev, hvor der skulle vendes og samme vej tilbage. Meget overraskende var Thomas Staun den første der kom mig i møde og efter min løse beregning fra depotet var han kun cirka 14 minutter efter – og kort efter ham kom Frank Kjerstein. Det lagde en smule pres på mig, da de første krisetegn var indtrådt. Kort efter Besser skulle vi endnu engang passere et stykke med græs/tidsler i skulderhøjde – det var mega hårdt og fremprovokerede atter krampe i begge baglår på trods af, at jeg gik. Vel ude og på kortere græs gik det mod Langøre Havn, hvor jeg lige missede depotet og måtte have hjælp af et par lokale for at finde det 😉
Efter passage af en del marker og lignede, kom så det lange hedestræk med smalle passager og dybe huller med løst sand. Jeg var i tvivl ved indløbet og løb et par kilometre inden jeg fik øje på endnu et stykke strimmel – på dette stykke var jeg inde og snakke en hel del med mig og selv og gik rigtig mange gange. Og hele tiden lå det og lurede i baghovedet, at når jeg drejede fra heden ville næste stykke være 5,5 km på stranden. Jeg var nødt til at holde at vist flow uden at presse mig til krampe og besluttede, at det at vinde var vigtigere end det tidsmål jeg havde sat mig.
Efter depotet ved 89,5 km var der ingen vej udenom (kiggede på uret og så, at jeg havde 1 time og 05 til de sidste 10,5 km hvis jeg ville nå mit tidsmål) – jeg måtte ned på stranden. Let optimistisk tænkte jeg, at jeg kunne bide den over i to halve og gå et lille stykke midt på. Det blev dog hurtigt til 3, 4,5 ja rigtig mange dele del blev delt op i – det hele krydret med bølger der sørgede for gennemblødte sko. De 10 timer tænkte jeg ikke længere på og undlod helt at kigge på uret.
Da jeg endelig forlod stranden skulle man “bare” lige omkring sidste depot, der meget belejligt var placeret oppe på en top. Jeg valgte at gå derop selvom Steen kom løbende og råbte “der må gerne løbes på bakkerne” 😉 Tog lige en puster på toppen og så ellers videre. Måtte gå en tre gange op af asfaltvejen, der synes at stige lige ind i himlen. På toppen kom Palle kørende og råbte, hvis du giver den gas kommer du under 10 timer. Tænkte lige lidt over det og tømte så alt hvad jeg havde af fyldte drikkedunke og hamrede så igennem med de allersidste kræfter.
Stor var glæden da jeg rundede gadekærret i Nordby alt imens det lokale ringerlaug sørgede for, at jeg blev ringet flot i mål…. 9:58:11 stoppede uret på og jeg var en glad og lettet mand.
Glad fordi jeg vandt og lettet fordi jeg holdt hele vejen hjem og nåede mit (lettere optimistiske) mål at komme under 10 timer (ikke mindst set i lyset af det hårde udlæg, mit stress over den manglende drikkedunk og bommerten med strømperne, der endte med at koste mig 4 ret store vabler).
Jeg blev i målområdet og fik klappet samtlige deltagere i mål og var først tilbage ved Steens hus kvart i tolv (nå ja og så kom der lige en fodboldkamp på TV på tværs, så klokken blev da 02 inden jeg gik i seng).
Tak til Palle & Steen for endnu et fantastisk arrangement… KÆMPE arbejde I laver for, at vi tosser kan komme øen rundt.
Løbets hjemmeside kan ses her
0 Comments