Socialtur på Trækstien
Socialløb hvad er nu det for en størrelse?
Hvis man ofte løber sine træningsture alene, kender man sikkert også til fornemmelsen af at være alene i timevis – og engang imellem savne selskab.
Aleneture har både fordele og ulemper – alt efter hvordan man er som person og løber.
Jeg elsker de lange ture uden selskab, hvor jeg fører en masse “kloge” samtaler med mig selv. Ture hvor jeg selv bestemmer tempo, rute og pauser.
Ulemperne er man ofte er tilbøjelig til at løbe de samme ruter igen og igen, man kender sine ruter og ved også nogenlunde hvornår man er hvor på ruten (man bliver let fokuseret på sit ur). Det kan være lidt sværere at hive sig selv afsted på de helt lange ture.
Andre gange er det fedt at have selskab, fedt at andre bestemmer hvilken rute der løbes. Fedt at have nogen at tale med og dele oplevelserne med.
De sociale ture giver rig mulighed for at stoppe op og nyde naturen/udsigten/tage nogle billeder og lige vende verdens situationen med makkeren – men disse pauser er ligeledes et af de farlige punkter for mit eget vedkommende. Pauserne må ikke blive for lange, så har jeg alt for svært ved at komme igang med at løbe igen.
Jeg vil her kort beskrive en af de sociale træningsture jeg har været på i 2020.
Da jeg for lidt over en måned siden var så uheldig at falde og bøje et par ribben, har træningen var sat lidt på standby – og af samme årsag deltog jeg ikke i weekendens The Great Dane Backyard Ultra…
Det er blevet til nogle småture, en enkelt bjergtur under vores ferie i Østrig og deltagelse i et virtuelt 3 timers løb, så jeg trængte efterhånden til lidt trail under skoene.
Så da en af mine løbekammerater bød konen og jeg op til dans, blev vi enige om at løbe første halvdel af “Guden Ultra Trail Challenge” – de ca. 37 km fra Silkeborg til Tange elværk. Vi placerede dog bilen lidt længere ude, i Bjerringbro så vi forhåbentlig ville ramme cirka 42,2 km..
Tidligt op og afsted mod Silkeborg, til det der endte med at blive årets hidtil varmeste dag (over 32 grader)
Allerede fra morgenstunden var det godt lunt, så vi drog afsted i højt humør og med fyldte vanddunke. Vi fulgte samme rute på Trækstien / Pramdragerstien som Gudenå Ultra Trail Challenge, med start fra Andetorvet på Ansvej i Silkeborg. Rundt om Silkeborg Langsø, under motorvejen og så ellers ned på stien der følger Gudenå hele vejen til Randers.
Underlaget er meget forandret siden vi løb ruten første gang for ca 7 år siden. Dengang løb vi i mudder og vand til knæene stort set hele vejen fra Silkeborg til Kongens Bro og rigtige mange steder måtte vi nærmest lede efter det lille trampede spor, der dengang udgjorde Trækstien.
Nu har man hævet stien med stabilgrus og enkelte steder endda bygget lange træbroer, der løber ca 1 meter over vandspejlet. Dejligt behageligt med også lidt kedeligt (læs: ikke udfordrende) men heldigvis stadig med det skønneste view til naturen lang Gudenå.
Lynhurtigt blev det varmt, rigtig varmt – og drikke/gå-pauserne kom helt naturligt og lidt oftere end forventet. Heldigvis kom der en sjælden gang imellem et lille friskt pust ude fra åen, så man ikke kogte helt over.
Det var slet ikke nødvendigt at huske hinanden på vigtigheden af at drikke jævnligt, det forekom helt naturligt (noget der ellers ikke er en selvfølge for mit eget vedkommende på de lange varme ture). Pauserne blev engang imellem lige forlænget hvis man var igang med en god historie eller havde andet på hjertet. Var man ikke lige følte for at snakke, løb man bare lidt i forvejen og blev senere indhentet af de andre igen.. på den måde løb vi hele tiden et mix af at følges ad og individuel løb (men vi var aldrig mere end 100 m fra hinanden).
Efter ca 12 km passeres den flotte gamle kro Svostrup Kro, her måtte vi ind og fylde vores vandflasker op igen. Det var ikke mange andre vi mødte på vores tur – måske det var for tidligt eller også var alle andre måske på vej til stranden i det gode vejr.
Efter yderligere 10 km passeres kongelig priviligeret Kongensbro Kro.
Århusvej passeres og vi kommer nu ind på mit favoritstykke på hele ruten. Stykket fra kroen starter med et kort stykke, der ligeledes er hævet med stabilgrus efterfulgt af et langt stykke på træbro inden der drejes op i skoven.
Her løber man en smule op fra åen og har de lækreste snoede singletracks med jævnlig udsigt til Gudenå mellem træerne.
Sporet er enkelte steder lidt blødt, men her er der placeret små træbroer, så våde tæer undgås. Sporet er meget spartansk mærket op, men giver stort set sig selv hele vejen – er man i tvivl så vælg det spor, der er tættest på vandet (der nu faktisk hedder Tange Å). I dag satte jeg ekstra stor pris på dette stræk, da vi løb i skygge stort set hele vejen.
Efter passage af vejen ind mod Ans kommer et langt stykke langs Tange Sø, det kan godt virke lidt dræbende da det er et par lange lige stræk, men heldigvis er der enkelte steder en fantastisk udsigt på søen.
Efter ca 37 km er man ved Tange Værket, hvor der igen er mulighed for at tanke vand op. Vi kan hurtigt erfare, at det er sommerferie og en af de varme weekender for stedet er fyldt med unge mennesker, der med larmende højtalere, sætter den ene kano efter den anden i vandet, mens de modsat os slukker tørsten i øl og Gudenå er vist det tætteste de kommer på vand den dag.
Efter det lidt længere pitstop er vi nu kar til de sidste 6 km ind mod Bjerringbro. Dette stræk er dejligt varierende med singletracks, træbroer, marker mm. Vi fik tanket godt op i Tange, så der bliver nu igen længere mellem pauserne. Ligeså fredeligt den første del af turen har været, lige så larmende bliver det sidste stræk, aldrig har jeg set så mange kanoer og mennesker på åen. Der er desuden fyldt godt op med badende gæster ved kano ophalerpladsen i Bjerrringbro.
Vi fortsætter forbi og sætter retning mod Brugsen, da det jo er der vores bil holder parkeret. Da vi når bilen står uret på 41,8 km og normalt ville jeg bare stoppe det her – men da vi var så tæt på at ramme marathondistancen besluttede vi os for at tage en lille runde og ramme de magiske 42,2 km. Et par minutter senere klokker vi ind efter en lang varm dag på “kontoret” – godt slidte og lidt kogte
Vi gik ned til åen og blev afkølet med fødderne i det kolde vand, mens vi fik en velfortjent øl/vand – en perfekt afslutning på en varm og hyggelig dag i godt selskab.
Det var en rigtig hyggelig og social tur, hvor der slet ikke blev kigget på uret, tempo o.lign undervejs. Det primære var at få en god lange løbetur med plads til hygge og naturnydelse.
Det blev til fulde opfyldt.
Har du endnu ikke prøvet en socialtur bør du helt klart overveje det. Det er en helt anden løbeoplevelse du får, når uret er pakket væk og naturen og kammeratskabet er det vigtigste.
0 Comments