Ultra Trail Via degli Dai
Jeg var selvfølgelig godt klar over, at der var en del op og ned, når man skulle ramme 5100 højdemeter med en max højde på 1200 – men at det var så stejlt kom alligevel bag på mig. Der var især to ting, der gjorde udfordringen ekstra hård. Først tilbragte vi en kold nat i regnvejr i det fugtigste klæbrige ler man kan tænke sig. Det var som at se Bambi på glatis og jeg røg da også rundt et par gange. Dernæst kender italienerne ikke til hårnålesving. Stierne op var ikke, som alle andre steder, delt op med sving, nej de tog mere eller mindre den direkte stejle vej op til toppen.
Det sugede sig til skoene, der bare blev tungere og tungere, samtidig med, at man skulle hoppe frem og tilbage over dybe mudder/vandhuller, holde fat i grene og lignende for ikke at skøjte rundt.
Som et lille ekstra krydderi, valgte solen så at blive væk hele lørdagen, så den varme man havde håbet skulle afløse nattens regn (og lige give kroppen en smule energi) udeblev. Det betød også, at alle de smukke toscanske udsigter vi havde håbet på, aldrig dukkede frem af disen.
Løbet starter i Bologne og de første 3-5 km foregår på overdækket fortov. Først en flad km inde i byen, dernæst er det op på den første lille top, stadig under ældgamle hvælvinger, det er en meget speciel oplevelse. Herefter fulgte en nat i ‘helvede’ – vand klæbrigt fugtigt ler og nærmest ufremkommelige smalle singletracks. Løber blev aldrig kedeligt i den forstand, at det stort set hele tiden var enten op eller ned – og stort set altid gennem skov. Så der var noget at se på og man havde ikke disse endeløse lange udsigter, der dræber en mentalt. Jeg havde rigtig god ben og valgte at op med stavene i tasken – og da det gik så godt endte det med, at jeg gennemførte løbet uden at bruge stavene overhovedet.
Eneste optræk til krise var da vi kom til målbyen, Fiesole og regnede med at nu var det lige før vi kunne stemple ud – så blev vi jaget op i skoven og fik lige et par ekstra km & toppe at hygge os med.
Selve målet er i byens historiske amfiteater også en meget speciel oplevelse (dog er det nogle helvede høje trappetrin de lavede dengang ??)
Vi (min rejsemakker @Henrik Henriksen). holdt os i den bedre halvdel og jeg fik en 3.plads i min aldersklasse.
Hvis vi tage de positive ting først :
- Fair pris (100€), fedt pasta party på hyggelig café (fik både pasta, drikkevarer og bagefter en kødret)
- Lækker Goodie bag (rygsæk, t-shirt, windbreaker og sleeves)
- Efter løbet pasta og drikkelse i tennisklub lige ved sportshallen.
- Perfekt afmærket rute og velassorterede depoter med alt fra dadler, abrikoser, saltede mandler til skole og pasta (og stort set alle steder var det første man blev tilbudt en kop øl ??)
- Ligeledes var der en fribillet med bus til stationen I Firenze.
Mindre godt
- Er par lange transport stykker.
- Vejret.
- Bad & omklædning krævede (gratis) shuttle bus.
- Racebriefing på italiensk (og mega kort engelsk resumé).
- Point-to-point rute giver lidt udfordringer.
- Mange depoter var ikke overdækket og hoveddepot (med dropbag) var en telt med åbningen lige i vindretningen.
- Skal dog lige nævnes at det var nemt at finde tog fra Firenze til Bologne og shuttle bus til omklædning kørte konstant, det var mere det at bruge tid på det efter løbet.
Noter til mig selv
- Forår i Italien er ikke altid varmere end I Danmark, så korte tights er ikke altid nok til at holde varmen.
- Stol ikke på vejr udsigten, hvis den blot lover lidt støvregn i en times tid (det regnede stort set hele natten)
- Når det så regner, så tag regntøj på med det samme i stedet for at håbe på, at det stopper nok lige om lidt.
- Medbring drejeskive så man kan dreje en vase, når man nu alligevel tilbringer det meste af lørdagen i tyk fugtig og klæbrig ler.
- Italienerne bruger ikke hårnålesving, så selv små bjerge kan være meget stejle.
- Brug 5 min på at tjekke på på offentlig transport. Man kan køre fra lufthavn med sporvogn og videre med bus for 1,5€ lige så hurtigt som med en taxa til 45€
Løbets hjemmeside kan ses her
0 Comments