Virtuelle løb

Men Hamburg var langt fra de eneste. Pludselig eksploderede nettet med virtuelle udgaver af aflyste løb og sågar helt nye løb, der kun fandtes i den virtuelle verden.

Løberne, der for de flestes vedkommende, var isoleret derhjemme mens Danmark var lukket ned, tog det til sig med kyshånd og rigtig mange løb blev udsolgt.
Set med udgangspunkt i dette, var disse virtuelle løb en fin måde at ‘mødes’ med sine løbevenner på. Man kunne stadig mødes på de sociale medier og via diverse hjemmesider (fx Garmin, Strava, Endomondo) kunne man også stadig konkurrence mod hinanden uden at mødes fysisk. Så med det in mente var løbene fine initiativer til at motivere både dem med konkurrence-genet og dem, der havde mere end svært ved at hive sig selv afsted helt alene.

Fair nok, at de arrangører, der var afhængige af indtægter eller allerede havde haft en masse udgifter, ville give deres deltagere mulighed for alligevel at løbe distancen, tilegne sig en medalje og på den måde indhente lidt af de tabte penge. Det var i de mange tilfælde klubber, hvor en del af eksistensgrundlaget pludselig forsvandt.

Men når man ser (oftest helt nye) løb, der forlanger 175 kr for en 5 km løbetur i folks egen baghave, mod en medalje af svingende kvalitet & print-selv diplom – så har jeg svært ved at se det rimelige i det. Men der hvor min kæde hoppede af, var de arrangørere der lavede det ene efter det andet virtuelle løb uge efter uge – så begynder det, i min verden, at lugte af pengemaskine. Priserne til over 300 kr ! For en løbetur du selv arrangerer ?

Skulle jeg nu begynde at betale for at løbe min 5 km runde om morgenen, tilgengæld for et stykke kina-bling? Nej-tak

Personal Peak : Quarantine BackYard Ultra:
Første udfordring var fra canadiske Personal Peak – de lavede en virtuel version af det berømte BackYard Ultra ( Last (wo)man standing ).
Også her var der tilmelding, hjemmelavet startnummer og hjemmeside & Facebook gruppe med masser af info inden løbet. Herudover skulle man, vha kamera, koble sin telefon/computer op via Zoom og mødes i chatrooms, så man kunne se/hilse på hinanden.
Der var lavet hashtags (#) som kunne tilføjes de billeder der blev lagt op på Instagram, på den måde kunne man følge med i hvad andre deltagere lagde op. Da deltageren var spredt over hele kloden og nogle løb indendørs på løbebånd, andre løb korte runder og andre igen løb længere runder, var det et krav om denne Zoom-opkobling, så det kunne kontrolleres hvem der stadig var løbende. Efter løbet skulle ens registrering fra GPS-uret uploades til en Strava gruppe.

Zoom-opkobling, der gjorde at man kunne følge hinanden

Løbet tiltrak 2413 deltagere fra 65 forskellige lande og de løb tilsammen 98.583,32 km. En sjov, spændende og hård udfordring, der endte med at vinderen løb i 63 timer inden han fuldførte en runde alene – jeg holdt på i 18 timer.

Hamburg Marathon:

Som beskrevet ovenfor var der et virtuelt Hamburg Marathon. Vi fandt en fin rute, iførte os Danmarks-trøjer, lavede depot derhjemme og gjorde ellers hvad vi kunne for, at det skulle lige det rigtige løb i Hamburg

Hoka ISO Run Festival:
Næste udfordring jeg faldt over var fra Hoka i Australien den løb af stablen den 2-3 maj. Udfordringen bestod af 1 til 4 afdelinger (5 km, 10 km, 21,1 km + 64 km) = 100 km. En lille tvist var selvfølgelig tidspunkterne, da de var lavet, så de passede til Australierne.

5 km startede til midnat. 10 km startede kl 02, halvmarathon startede kl 06 og 64 km startede dagen efter til midnat.
Vi lokkede ungerne med på 5 km og de synes det var fedt at være længe oppe og efterfølgende løbe en tur med pandelampe på. Hjem og putte dem, uploade resultater og så ellers afsted med konen på 10 km. Vi tog det stille og rolig og var retur efter cirka en time. Upload af resultater, tørt tøj på og så eller ind på sofaen under et tæppe så man lige kunne nå en time på øjet. Det var lidt svært at få liv i kroppen og benene svinget ud over sofaen, da klokken nærmede 6. Men da man først var afsted, gik det stille og rolig og den lille medbragte højtaler pulsede 80’er pop ud over den øde by.

Efter en dag, hvor man godt kunne mærke, at man manglede lidt søvn, tøffede jeg, til midnat, 21 km runden igennem 3 gange – og havde derved klaret “Løb 100 km på en weekend“

En rigtig sjov gimmick med at dele en distance op i flere og fedt, at vi kunne lokke resten af familien med på spøgen.

Personal Peak Summer Race Series:
Næste udfordring startede kort efter og igen var det canadiske Personal Peak der stod bag. Dette virtuelle løb bestod også af 4 dele, her var det dog ét pr måned. Det fordelte sig således :
Maj: løb så langt du kan på 20 min.
Juni : løb så langt du kan på 45 min.
Juli: løb så langt du kan på 3 timer.
August: løb så langt du kan på 12 timer.

På den måde var udfordringen både for sprinterne og for langdistanceløberne.
Efter hvert løb blev man tildelt et antal point udregnet efter hvor mange % af vindernes distance man havde tilbagelagt. Dvs vinderne fik 100 point og resten så udregnet derefter.
Der blev kåret en vinder hos damer & hos herrene. Herudover havde man lavet en ekstra konkurrence for “most consistent runner” dvs den mest stabile.

Konkurrencen fik en lidt brat begyndelse for mig. Jeg havde bare lagt løbet i kalenderen og så kunne jeg altid tilmelde mig senere. Lørdag morgen på første løbsdag sender jeg en mail til arrangørerne, da tilmeldingsfrist er overskredet, men de svarer ikke. Hen over middag, midt i havearbejde tjekker jeg tilfældig min telefon og ser, at der ligger en mail om, at eftertilmelding er ok. Jeg har 2 min til start. Smider hvad jeg har i hænderne, klæder om og tilmelder mig simultant og rykker så ellers afsted med et par minutter forsinkelse. “Heldigvis” er der jo kun 20 for fuld smadder, men jeg når hverken at medbringe vand eller tænke over en rute, det er bare afsted. Jeg ender på 4,56 km og 71 point.

En måned senere er jeg lidt bedre forberedt og kommer fint igennem de 45 min på en af sommerens varmeste dage. Jeg ender på 10,04 km og 72,4 point.

Juli måned giver lidt mere udfordring, da løbsdato ligger midt i min ferie og grundet vejret i Danmark, er vi taget til Østrig. Da jeg ikke har trænet optimalt (grundet et styrt og deraf et par bøjede ribben) skal jeg jeg ikke op i bjergene, men finde en flad rute. Det bliver Zell am See, hvor der er cirka 11,1 km rundt. Vejret på løbsdagen er ikke super godt, så da vi kører fra lejligheden medbringer jeg lidt ekstra tøj, i tilfælde af, at jeg kommer til at gå og derfor ikke kan holde varmen. Men ganske kort inden start bryder solen igennem og der bliver feriens varmeste dag, så påklædning justeres i sidste øjeblik. Jeg følges med konen rundt på første omgang, men herefter skilles vi og jeg holder godt på. Jeg ligger lige omkring 1 time pr omgang og håber på at nå 3 hele runder. Varmen (og et toiletbesøg) gør dog, at jeg er max presset på sidste runde og ender da med at mangle lidt over 200 m i at få den sidste hel runde med. Men alt i alt en god præstation der ender med 33,03 km og 70,9 point.

Sommerens sidste del af udfordringen kommer der en separat beskrivelse af, så jeg laver den kort her.
Hen over sommeren har det været små med motivation, da alle mine løb er blevet aflyst. Det er derfor lidt med bævende ben, at jeg står klar til sidste udfordring, 12 timers løb. Jeg vil gerne undgå bakker, (hvilket er umuligt med start/mål hjemmefra) så jeg laver depot i bilen og parkerer den inde ved Randers Arena og laver 2 ud/hjem ruter hver på 10 km. På den måde vil jeg kommer jeg omkring depot cirka hver time. Jeg lægger forholdsvis langsomt ud, men kan snart mærke at øst-vest ruten kommer til at koste tid i vinden (og den ene sløjfe har jeg lagt ud af en 2,5 km kedelig og næsten lige vej gennem industrikvarter).
De første sløjfer gik fint, men industrisløjfen blev hurtigt sorteret fra pga vinden. Efter 50 km gik jeg kold og begyndte på en løb/gå strategi for at nå mit mål på 100 km. Det var perfekt lunt vejr, dog med et par kraftige byger undervejs. Jeg nåede mit mål og endte på 102.6 og 67,5 ,point.

Min slutplacering blev nr 26 ud af 278 deltagere med 281,8 point. Jeg vandt min aldersklasse 55-59 år og vandt desuden konkurrencen som “most consistent runner” med en afvigelse på kun 2,08.

Aarhus Motion, Bestseller Halvmarathon (eneste med betaling):
Midt inde i den her 4 måneders challenge, fik vi lige puttet en dansk udfordring ind. Århus motion havde aflyst deres “Bestseller Halvmarathon” og lå nu inde med en kæmpe bunke medaljer. Man kunne støtte dem ved at tilmelde sig en virtuel halvmarathon og kun betale medaljens kostpris. Det var et koncept og formål, jeg sagtens kunne følge og derfor valgte jeg at støtte det. Vi valgte desuden at støtte med medaljer til ungerne, der løb en 5 km challenge.

UTMB For The Planet:
Ultra Trail Mont Blanc ( UTMB ) lavede desuden en række virtuelle udfordringer. De lavede dem således, at de deltagere der ikke umiddelbart har adgang til bjerge kunne løbe med alligevel.
Udfordringen gik på effort km. Fx er deres hovedløb på 170 km med 10.000+ højdemeter, det giver via omregning 270 effort km. (100 højdemeter = 1 km ekstra løbet- Så en helt flad rute ville altså give 100 km ekstra). Alle kan derved deltage og flere højdemeter du løber, jo færre km skal der så løbes. Her var alt fra helt korte til helt lange udfordringer. Effort blev automatisk udregnet af arrangørerne, når du uploadede dine træningspas. På hjemmesiden kunne man løbende se sine og andre resultater.

Det var mest en udfordring jeg tilmeldte mig for at støtte op om arrangørerne, da jeg ikke rigtig føler det som en rigtig konkurrence, når man ikke løber på samme tid, man kan selv variere distance, tid og højdemeter – det er kun det samlede resultat, der nogenlunde kan sammenlignes.